- Konkrete værktøjer til inddragelse af ESG før, under og efter udbuddet

På dette kursus får du omsat ESG til konkrete værktøjer, der kan bidrage til, at du, som offentlig indkøber, i højere grad konkret får implementeret det i offentlige udbud og kontrakter.

På kurset kommer vi ind på forskellige emner, der alle cirkulerer omkring ESG, som af mange opfattes som et buzzword og udtryk for gode, grønne intentioner, snarere end, at der ligger noget konkret heri.

Der vil i løbet af dagen være flere cases, der giver rum for praksisnær læring.

På kurset vil vi komme omkring flg.:

  • Bæredygtighedsrapportering - hvad ligger der heri, og hvordan bruges det konkret? Vi åbner for værktøjskassen og dykker ned i, hvordan offentlige indkøbere bedst muligt udnytter mulighederne, der ligger i de nye regler om bæredygtighedsrapportering.
  • Biodiversitet - hvordan tilgås det? Vi forsøger indledningsvist at afmystificere, hvad der konkret ligger i biodiversitet i udbud, og hvordan det bedst muligt kan inddrages i kontrakten såvel som i udbudsprocessen.
  • Due diligence i udbud og kontrakter - hvordan implementeres det? Vi arbejder med implementering og brugen af ESG- due diligence som et værktøj i forbindelse med offentlige indkøberes ESG-risikostyring.

Som deltager får du:

  • Indsigt i måder at indtænke og implementere biodiversitet i udbudsprocesser på en meningsfuld måde
  • Kendskab til rammerne samt inspiration og konkrete tilgange til implementering af bæredygtighedsrapporteringselementer i offentlige kontrakter
  • Inspiration til konkrete tilgange til risikostyring af bæredygtighedsaspekter i offentlige kontrakter
  • Kendskab til rammerne samt inspiration og konkrete tilgange til implementering og brug af leverandør-due diligence i offentlige udbud samt som strategisk risikostyringsværktøj

På kurset vil vi i mindre omfang berøre, hvad ESG er som koncept. Vi anbefaler derfor, at du forud for din deltagelse ser eller genser dette webinar.

Program

Se programmet

Praktisk

Tid
Den 25. april 2024 kl. 09.30 - 16.00

Sted
Sixtus Sinatur Hotel og konference
Teglgårdsvej 73
5500 Middelfart

Målgruppe
Udbudskonsulenter, jurister, indkøbere, rådgivere, bæredygtighedskonsulenter og kontratkstyrere.    

Niveauet i undervisningen for rapportering, due-diligence og håndhævelse forudsætter grundviden og vil være højere niveau. Aspekterne om biodiversitet vil være grundlæggende. 

Priser ekskl. moms
IKA medlemmer: 399 kr. pr. modul
Ikke-medlemmer: 1.399 kr. pr. modul

Tilmeldingsfrist
12. april 2024

Afmelding
Afmelding uden beregning kan ske senest den 02. april 2024. Herefter faktureres hele deltagerprisen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan en kollega dog overtage din plads.

Log ind for at se deltagerlisten