- Skriv så det kan høres
Professionelle udbud kræver professionelle tekster, og det kræver, at vi tager arbejdet og kompetencerne alvorligt. At skrive et udbudsmateriale er ikke en let opgave, og massevis af skriftlige budskaber lider i dag en langsom død på slagmarken mellem jurister, fagfolk og leverandører.
På kurset fokuserer vi på den skriftlige kommunikation i arbejdet med udbud og tilbud. Det handler om samarbejdet, skrivesituationen og selve håndværket at skrive. Vi arbejder ikke med den konkrete udformning af krav, men med generiske værktøjer til tydelig kommunikation.
Emnerne i kurset er:
- Udbud som et kommende partnerskab mellem udbudsgiver og tilbudsgiver.
- Indsigt i ”den anden side af bordet” hvad enten du er udbudsgiver eller tilbudsgiver.
- Rammerne for skrivearbejdet og sammensætningen af skriveteams.
- Skriveprocessen – hvordan du kommer i gang, videre og i mål.
- Visuel retorik – alt dét der understøtter vores ord og sætninger.
- Konkrete værktøjer som gør teksten let at læse, forstå og huske.
Formålet med kurset er både at lære dig at skrive professionelle tekster til udbud og tilbud og at sætte arbejdet med udbud i en anden kontekst. Der er fokus på de rammer, vi byder os selv undervejs, og på de kompetencer der skal til for at løfte niveauet af materialet.
Som deltager får du:
✓ Forståelse for den samlede udbudssituation
✓ Et nyt blik på kompetencen ”At skrive” og forståelse for at det er en teamopgave.
✓ Forslag til forbedring af arbejdsprocessen for udbud og tilbud.
✓ Forståelse for hvornår en tekst er god, og hvordan den læses af modtageren.
✓ Konkrete værktøjer, der giver bedre tekster.
✓ Vidensdeling og netværk med de andre kursister.
Som deltager i kurset får du en bedre forståelse for de mange snubletråde, der er, når vi arbejder med udbud og tilbud. Du får indblik i situationen på den anden side af bordet, og du får konkrete værktøjer til at skrive bedre udbud og tilbud.
Program
Praktisk
Tid
Den 23. januar 2025 kl. 09.00 - 16.00
Sted
Comwell Bygholm Park
Schüttesvej 6
8700 Horsens
Målgruppe
Målgruppen for kurset er alle, der arbejder med udbuds- og tilbudsmateriale. Dvs. både ordregiver og tilbudsgiver.
Der er fokus på den adfærd, vi har undervejs, det samarbejde vi indgår i, og at få flere skriveværktøjer i værktøjskassen.
Pris pr. deltager ekskl. moms
IKA medlemmer: 499 kr.
Ikke-medlemmer: 1.499 kr.
Tilmeldingsfrist
Den 16. januar 2025
Afmelding
Afmelding uden berenging skal ske senest den 09. januar 2025.
Har du ikke et medlemskab, kan du læse mere om medlemsfordelene og priserne.