Debat: Alt er som det plejer - urealistiske tidsfrister i sommerudbud fortsætter ufortrødent
Hvert år tager Dansk Erhverv temperaturen på tidsfristerne på udbud offentliggjort i sommermånederne. Hvert år er konklusionen den samme: Mange frister for at afgive tilbud ligger midt i selve sommerferien. Det udgør et reelt problem, fordi det går ud over konkurrencen og kvaliteten.