Deltag i arbejdet om fælles udgangspunkt til de krav, der stilles til restholdbarhed på fødevarer
I IKA tænketanken Fødevarer arbejdes der med restholdbarhed og gruppen vil udarbejde et dokument der kan støtte de udbudsansvarlige når der skal stilles krav til restholdbarhed.
Alle medlemmer, der arbejder med fødevarer inviteres til at hjælpe, hvis du har en holdning til, og viden om, hvilke krav offentlige udbudsansvarlige bør stille til holdbarheden af:
- Frugt & Grønt, Hanne Laumann, SKI
- Kød & Pålæg, Lene Jensen, Danish Crown
- Snit frugt & Grønt & Kartofler, Annette Badsberg, Hørkram
- Mejerivarer og Plantebasseret Drikkevarer, Karoline Leth, Arla Foods
- Brød, Allan Pedersen, Lantmännen Schulstad
- Kolonialvarer, Susanne Møller, Rynkeby
- Kaffe & The, Annette Badsberg, Hørkram
- Frost, Hanne Laumann, SKI
- Fisk, Betina Bergmann Madsen, Københavns Kommune
- Færdigretter, Lene Borch, SKI
Arbejdet vil primært blive i perioden december 2023 - maj 2024. Møderne vil blive afholdt online og 2 timer er bedre end ingen timer, du bidrage med det du kan og vil.
IKAs tænketank Fødevarer har tidligere lavet et dokument, som er et godt udgangspunkt. Formålet med dokumentet er at give offentlige udbudsansvarlige et fælles udgangspunkt til de krav der kan stilles til holdbarhed af madvarer indenfor de 10 kategorier. Næste skridt er at færdiggøre dokumentet.
Tænketanken vil gerne give alle medlemmer mulighed for at bidrage. Tilmeld dig den ønskede kategori, hvor du kan bidrage inden 30. november 2023 ved at skrive til ika@. ika.dk
Efterfølgende vil for-personen indkalde til et møde i december /januar måned hvor I skal arbejde videre med opgaven.