Dansk Erhverv glæder sig over den første ECTS-berettigede uddannelse i offentlige indkøb
IKA – Foreningen af offentlige indkøbere og Roskilde Universitet er gået sammen om at etablere den første ECTS-berettigede uddannelse i offentlige indkøb. Formålet er at styrke indkøbernes kompetencer og professionalisere offentlige indkøb. Etableringen af uddannelsen har siden 2019 været en mærkesag for Dansk Erhverv, og derfor vækker nyheden da også stor glæde i erhvervsorganisationen.