Opdateret vejledning om e-formularer
Europa-Kommissionen har indført ændringer til e-formularerne til EU-udbud. Ændringerne trådte i kraft fra den 1. juni 2024 og omfatter bl.a. nye felter og ændringer i allerede eksisterende felter.
På baggrund af ændringerne har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opdateret vejledningen "E-formularer – vejledning og opslagsværk til udfyldelses af e-formularer ved EU-udbud”. Opdateringerne omhandler bl.a. udelukkelsesgrunde, egnethedskrav, udvælgelseskriterier og tildeling af kontrakter. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om nye felter til særskilt sektorlovgivning.