Nyt handelspolitisk tiltag fra EU giver nye pligter for offentlige ordregivere i udbudsprocessen
Den 29. august 2022 trådte en ny EU-forordning i kraft, som kan begrænse virksomheder fra tredjelande i at deltage i europæiske offentlige udbud. Forordningen giver EU et nyt handelspolitisk instrument, nemlig det såkaldte International Procurement Instrument, IPI. Med det i hånden kan EU vedtage en række foranstaltninger mod tredjelande ud fra handelspolitiske overvejelser om at sikre fair markedsadgang for europæiske virksomheder i tredjelande.