Alle offentlige indkøb i Danmark bør indeholde bæredygtighedshensyn
”Vi råber til politikerne, ikke ad de offentlige indkøbere. Vores udspil og anbefalinger er målrettet politikerne for at de skal sætte klare mål og prioriteringer bag de mange ord om bæredygtighed og dermed gøre det muligt at købe mere bæredygtigt ind.” Udtaler Morten Jung, Markedschef for Dansk Erhverv.
Det offentlige køber hvert år ind for 415 mia. kr. og bør i højere grad bruge sin indkøbsmuskel til at fremme en mere bæredygtig udvikling. Dansk Erhverv præsenterer 5 anbefalinger, der kigger mod et mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.