IKA tænketanke: Sygeplejeartikler og § 112-produkter søger nye offentlige medlemmer
Der er stort fokus på det offentliges indkøb af sygeplejeartikler og § 112-hjælpemidler i disse år. SKI er gået ind i området og har fået flere af udbuddene i sin portefølje. Samtidig indgås der flere steder i landet, tværoffentlige aftaler på tværs af regioner og kommuner med fælles sortiment med henblik på, at sikre borgerne en smidig overgang fra sygehus til hjemkommune.
Disse to ting betyder, at de enkelte kommuner og regioner generelt har mindre dialog med grossister og producenter om sortiment, produktudvikling, arbejdsgange - og alt det andet der er relevant for at få en aftale der fungerer og er til gavn for både borgere, ordregiver og leverandør.
IKA tænketanken for sygeplejeartikler og § 112 produkter skaber et forum for dialog direkte mellem udbudskonsulenter/-jurister, og de mest relevante aktører på markedet i form af grossister og producenter. Der er plads til uformelle samtaler om både fælles og forskellige interesser samt hvordan det sikres, at disse repræsenteres i udbudsarbejdet via de personer på såvel ordregiver som leverandør-siden der er direkte involveret i det konkrete udbud. Tænketanken har også mulighed for at tage den direkte dialog med SKI eller tovholder på de tværoffentlige udbud ved at invitere til deltagelse i et af tænketankens møder.
På denne baggrund ønsker vi at invitere flere medarbejdere fra indkøbsfunktionerne hos ordregivere til deltagelse i tænketankens arbejde og håber, at denne korte beskrivelse har vakt jeres interesse samt givet indblik i vigtigheden af tænketankens rolle.
Ønsker du at blive medlem af tænketanken, kan du skrive til ika@ika.dk.
Tænketankens næste møde afholdes online den 08. november 2023.
Læs mere om Tænketanken